per sangild
Indhold 

Nedenfor vises titler for kategorien "Grundforskning". Klikkes på titlen, vises der eksempler på slides, som kan danne baggrund for foredraget.

 

Dette ny-opdagede hormon fra tarmen har usædvanlig stor vækst-stimulerende virkning på tyndtarmen. Der er store perspektiver i at kunne anvende hormonet til at forstå tarmens udvikling og tilpasning under tarmsygdomme hos børn. Studier i grise viser vej.

En normal modning af mave-tarmsystemet er en forudsætning for optimal ernæring efter fødsel. Denne modning stimuleres af binyrebarkhormonet, kortisol, som er afgørende for normal organudvikling omkring fødsel i både mennesker og husdyr.

5-10% af alle børn fødes for tidligt. En tor andel har problemer med ernæring og umodent tarmsystem. Diæt (modermælk, mælkeerstatning), ernæringsmetode (enteral, parenteral ernæring), bakterier og underviklet immunitet er afgørende. Studier i tidligt-fødte grise viser vej til forebyggelse og behandling.

Fødslen skaber større ændringer i organismens funktioner og ernæring end nogen anden begivenhed. Samtidig invaderes tarmen med mikroorganismer og tarmen skal tilpasse sig stort optag af næring via mælk.  Ikke så mærkeligt, at der er mange fordøjelsesforstyrrelser kort efter fødsel!   

Fiber er godt for tarmen -men hvorfor? Gode bakterer er gode for tarmen - men hvorfor? Særligt i det tidlige liv, hvor mave-tarmsystemet er umodent, er det afgørende at føden fremmer en balanceret sammensætning af bakterierne i tarmen og en sund udvikling af immunsystemet. Studier i grise viser vej. 

Modermælk er godt - men hvorfor? Ikke mindst den allerførste mælk (kolostrum) har vist sig at have afgørende betydning for udvikling og heling af tarmsystemet. Kolostrum fra køer kan måske bruges ikke bare til at redde kalve, men også til at reparere på følsomme tarme i grise og mennesker!

Det er flere årtier siden at de første regensglasbørn og de første reagensglaskalve blev født. Siden er der lavet kloner af både grise og kalve. Hvordan er det gået? Er overlevelse korreleret til kortisol? Gik det lige så godt, som vi håbede og hvad er fremtiden? Er det i det hele taget videnskabeligt og etisk forsvarligt at klone?

Det er velkendt, at fiberrig kost er godt for fordøjelses-sysstemet. Fiber kan ligefrem beskytte mod tarm-sygdomme som kræft og tyktarmsbetændelse - men hvorfor? Ændres tarmen bakteriepopulation med føden? Ændres tarmen selv? Er der specielle hormoner indvolveret? Studier på grise viser vej.

www.persangild.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net